Fluorescerende og farvet tape

Fluorescerende og farvet tape

Godt som stærk pakketape og markeringstape

Fluorescerende gennemfarvet tape folie og trykt farvet tape er for dem, som vil have en umiddelbar og iøjnefaldende tape på dine forsendelseskasser, pakker, gulve og inventar.

Den fluorescerende folie og farvet tape, er ofte brugt som markeringstape, og er designet til at skabe tydelige visuelle markeringer på forskellige overflader. Det bruges ofte til at indikere farezoner, adskille arbejdsområder eller guide trafikstrømme inden for et område.

Den stærke klæbeevne sikrer, at markeringerne forbliver intakte, selv under hårde forhold. Skal tapen være ekstra synlig, kan du vælge en fluorescerende tape og trykke med ren sort, så fremstår både tapen og din grafik eller tekst meget skarpt.

Fluorescerende tape

Folien er PVC og PVC-tape kaldes også “Mercedes” udgaven af tape. Det er den højeste kvalitet af tape, og med de smukkeste print resultater.

PVC-folien har en fremragende trykbarhed, scorer også godt inden for vedhæftning pga. solvent limen. PVC er velegnet til forskellige underlag som pap, papir, plast osv.

Støjsvag tape

Det er også et godt produkt at arbejde med, da den er meget støjsvag, og er tilpas fleksibelt til tunge kasser.

Disse farver kan du få trykt på en PVC tape, 37my
Du kan få den i fluorescerende orange farve:

Pantone 1495 C = Skrap klar orange
Pantone 811 C = Duset orange

Farvet tape med hvid bund

Farvet tape opnås ved at selve farven bliver trykt tydeligt og skarpt på en hvid baggrund. Det skaber en markant visuel effekt, som gør tapen let at få øje på, selv på afstand eller i travle omgivelser. Denne type tape er velegnet til alt fra enkel farvekodning af produkter til mere kortvarig opmærkning i produktionsmiljøer, hvor man f.eks. skal adskille zoner eller signalere prioritet og status.

Når tapen tilføres tekst, logo eller specialtryk oven på den klare farve, fungerer den samtidig som et effektivt værktøj til information og branding.

Læs mere om kravet for trykfiler til tryk på farvet tape her

 

Advarselstape med tryk

Advarselstape

Gør opmærksom på potentielle farer

Advarselstape til at skabe opmærksomhed omkring potentielle risici i både indendørs og udendørs omgivelser. Det bruges typisk til midlertidigt at afspærre områder, markere farezoner eller understrege sikkerhedsregler, og er derfor uundværligt i alt fra byggepladser til lagermiljøer.

Den klassiske gul-sorte eller rød-hvide advarselstape fungerer som et universelt signal for fare og forbud. Det gør det nemt for både medarbejdere og besøgende at reagere korrekt og holde sig på afstand af farlige områder.

Ud over den visuelle effekt er kvaliteten af advarselstapen vigtig. Den skal kunne modstå vind, vejr og slid og forblive synlig over tid. Tapen kan trykkes med budskaber som “STOP”, “ADGANG FORBUDT” eller lignende, det er helt op til dig.

Advarselstape skaber overblik og tryghed. Det er en enkel og billig måde at forbedre sikkerheden i hverdagen.

farvet tape med tryk

Farvekodet tape

Skab system og overblik

Farvet tape er en effektiv løsning, når der skal skabes struktur og orden i en virksomhed, et lager, et værksted eller andre steder, hvor organisering er vigtig. Ved at tildele specifikke farver til bestemte funktioner, områder eller produktkategorier bliver det nemmere at navigere og træffe hurtige beslutninger.

Eksempelvis kan grøn tape bruges til at markere sikre områder, mens rød tape kan indikere fejlvarer eller produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Blå tape kan symbolisere færdige varer, og gul tape kan bruges til midlertidige henvisninger eller opgaver i gang. Denne farvekodning gør det muligt at aflæse vigtig information med et hurtigt blik, med tryk af supplerende symboler eller en kort tekst,

Farvet tape bruges også ofte i forbindelse med lagerstyring og logistik. Områder med paller, kasser eller reoler kan nemt mærkes op med tape i forskellige farver, hvilket gør det hurtigere at finde frem til det rigtige emne og samtidig minimerer fejl og spildtid.

markeringstape med tryk til butikker

Markeringstape

Til industri, butik, sport eller fritid

Markeringstape bruges i både idræts- og fritidsmiljøer, hvor der er behov for midlertidige, men tydelige markeringer, enten på gulve, baner eller udstyr. Det er en praktisk løsning i haller, fitnesscentre, skoler og andre sportslige faciliteter, hvor fleksibilitet og synlighed er i fokus.

En af de mest almindelige anvendelser er kortvarig opmærkning af baner til f.eks. sportevents og turneringer. Markeringstape klæber godt til glatte gulvoverflader og kan fjernes med gængse rengøringsmidler, afhængig af hvilken overflade tapen klæber til.

I butikker bruges markeringstape ofte til at markere afstand ved kasser, afgrænse køzoner eller fremhæve tilbudsområder. Får du en tape med påtrykte pile, kan den bruges til at guide kunder rundt i store butikker, eller til udvalgte områder som eksempelvis prøverum.